Vis denne mail i din browser
Marts 2020  
     
  Nyt fra EG Legal  
 
 
Kære Pia

Mens vi alle kæmper for at gøre hverdagen så normal som muligt, er det tid til en nyhedsmail fra EG Legal.

Siden sidste nyhedsmail har vi sagt farvel til vores direktør Arne Birk Johansen, der kunne fejre sit 25 jubilæum og sin beslutning om at søge nye udfordringer på samme tidspunkt.

Ny direktør for EG Legal er Michael Frank Christensen, der også står i spidsen for EG Healthcare og EG Bolig. Michael har været hos EG i 15 år, og privat bor han i Silkeborg sammen med sin kone og to børn.

I EG Legal ser vi frem til at drage stor nytte af Michaels mange erfaringer med EG’s kunder fra andre brancher, løsninger og medarbejdere. Fremadrettet vil I  høre mere fra Michael Frank via denne nyhedsmail, hvor han vi dele overordnede betragtninger omkring trends i it-markedet, samt give et overordnet billede af EG Legal som forretning.

Covid-19 har betydet mange aflysninger og udsættelser, og flere har derfor fået tid til overs. Vi har i denne nyhedsmail medtaget gode idéer til, hvordan tiden kan udnyttes optimalt, og beskrevet udfordringer omkring hjemmearbejde.

Endelig har vi berørt webinarer og medtaget Tips og Tricks til brug af Outlook.

Sidst, men ikke mindst, vil vi opfordre alle til at udvise ekstra opmærksomhed i denne tid. Der er desværre hackere, der benytter situationen til at sende e-mails og SMS med link til ondsindede Websider bl.a. med links til malware. Vær også opmærksom på vedhæftede filer, der kan indeholde præcis det samme.

Derfor:

  • Overvej en ekstra gang, om mailen virkelig er til dig.
  • Vær ekstrem forsigtig med at klikke på links. Du kan evt. i stedet tilgå den nævnte side manuelt direkte fra din browser.
  • Danske virksomheder vil typisk benytte .dk domæner i stedet for .net.
  • Tænk over, hvorfor netop du modtager den vedhæftede fil.


God læselyst.

Lotte Juul
Senior Sales Executive, EG Legal

 
     
     
  Covid-19 stiller nye krav til vores måde at arbejde på  
 
  Mange er udfordret af udsatte aftaler, herunder retsmøder og møder med klienter. På den måde kommer der hurtigt til at mangle fremdrift i sagerne, hvilket i en periode kan betyde færre opgaver. Derudover er mange hjemsendt, og de fleste hjemsendte medarbejdere, skal nu arbejde hjemme.

For nogle er hjemmearbejde en helt normal situation, og for andre er det helt nyt og derfor krævende. Dels er der teknikken, som skal læres, og derudover er der en del, der mangler de fysiske sager.

Måske kan det hos nogle virksomheder være startskuddet til i højere grad at arbejde helt eller delvist papirløst. De virksomheder, der allerede arbejder med komplette elektroniske sager, står i en helt anden og lettere situation lige nu. Er din virksomhed endnu ikke kommet i gang med det projekt, er det måske netop tiden til det nu. Vi rådgiver gerne omkring denne proces og sidder klar til at hjælpe.

Mange benytter også tiden til at komme til bunds i nogle af de opgaver, de har haft liggende alt for længe, og måske er det nu, I kan afse tid til at fordybe jer i jeres it-løsning, som mange ønsker at gøre men sjældent har tid til.
 
     
     
  Online-undervisning  
 
  Vi har mulighed for at tilbyde jer online-undervisning, hvor I uden problemer kan deltage, selv om I arbejder hjemme for øjeblikket.

Som nævnt flere gange, har vi et omfattende katalog under EG Legal Academy, hvor vi stiller gratis materiale til rådighed, og derudover har I mulighed for at købe diverse online-kurser.

Hvis du ikke er tilmeldt EG Legal Academy, kan du sende en mail til:
legal-academy@eg.dk hvorefter vi sørger for at oprette dig.

Hvis I ønsker skræddersyet online-uddannelse, kan I kontakte os, hvorefter I sammen med én af vores konsulenter, afstemmer indholdet nærmere. Indholdet kunne fx være ”den papirløse hverdag”.

Hvis I har tekniske udfordringer i forbindelse med hjemmearbejde, har behov for løsninger til onlinemøder eller andet, står vi naturligvis også til rådighed.
 
     
 
 
 
 
Webinarer

Mange tak for den altid store tilslutning til vores webinarer, og jeres mange positive kommentarer omkring både indhold og form.

Vi fortsætter naturligvis med at indbyde til disse webinarer, og det næste kommer til at handle om AdvoPro Dashboard. Vi har allerede præsenteret det nye produkt for flere kunder, og har fået mange positive tilkendegivelser.

Hvis du har emner, du ønsker berørt på et webinar, modtager vi altid gode forslag.
 
 
 
 
 
 
Tips og tricks til Outlook

Vi har i dette nyhedsbrev valgt at give tips og tricks om to forskellige funktioner:
 - Autofuldførelse af mailadresser
 - Autotekster

Se tips og tricks her